Velkommen til Korskolen i Simon Peters Kirke.
Hvis du er glad for sang og musik er du kommet til det helt rigtige sted - vi har nemlig kor for alle børn i skolealderen!
Det er gratis at være med og det er helt fantastisk at opleve det skønne fællesskab der kan opstå, når vi synger sammen.
Har du lyst til at synge med eller kender du nogle som har? Så tag endelig kontakt til vores korleder eller kig forbi en torsdag.
Tilmelding kan du finde ved det enkelte kor.
Spirekoret
Spirekoret er for alle børn fra 0. ‐ 2. klasse. Starter du i skole til sommer, så kontakt gerne vores korleder om det er muligt at synge med :-)
For denne aldersgruppe er der både fart over feltet og stunder med dyb koncentration, fantasi og magi. Vi synger en masse gode sange, vi lytter, finder på fagter, danser og leger.
Vi forbinder musik, krop og stemme og fortæller historier med de sange vi synger. Vi klapper rytmer, lærer solfategn, danser kanons og meget mere. Vi arbejder seriøst og målrettet frem imod koncerter og familiegudstjenester med de øvrige kor og har det sjovt og hyggeligt undervejs.
Det seneste år har vi været med til flere festlige familiegudstjenester, gået Lucia, slået katten af tønden og optrådt på Plænen i Tivoli.
Stabilt fremmøde forventes.
Sæson 2025 starter d. 9. januar 2025.
Spirekoret øver torsdage kl. 16.50‐ 17.40.
Der serveres saftevand og frugt inden korprøven.
Tilmelding til sæson 2025 i Spirekoret her!
Der er et begrænset antal pladser i dette kor af hensyn til alle sangeres trivsel.
Juniorkoret
Juniorkoret er for alle børn i 2.- 4. klasse.
Koret består af en del sangere som har gået i Spirekoret inden og en del som er helt nye - alle er velkomne!
Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med, men lyst til at synge og blive bedre til det er en fordel. Vi bruger kroppen og leger med stemmes muligheder og udtryk i de forskellige slags sange. Vi træner flerstemmighed og arbejder seriøst med mange slags musik - og på flere sprog. Vi bruger noder og lærer mere om at orientere os i dem.
Fællesskabet er super vigtigt og vi har tiltag som pizza- og filmaften og andre sociale aktiviteter, så der bygges et godt og rart fællesskab for alle. Det seneste år har vi været med til flere festlige familiegudstjenester, gået Lucia, slået katten af tønden og optrådt på Plænen i Tivoli.
Stabilt fremmøde forventes.
Sæson 2025 starter d. 9. januar 2025 - det er muligt at starte hele året.
Juniorkoret øver torsdage kl. 15.30 - 16.40.
Der serveres saftevand og frugt inden korprøven.
Ungdomskoret
Ungdomskoret er for unge sangere fra 5. klasse. Mange har været med i Spire- eller Juniorkoret forinden, men vi tager også hjertens gerne imod nye sangere. Kontakt meget gerne vores korleder for mere info om optagelse, eller meld dig til i formularen herunder.
Koret er ambitiøst på den måde, at vi gør os umage med at synge meningsfuld musik og give alle sangene et levende udtryk.
Alle kan stadig være med - man skal bare være nysgerrig på sin stemme, have lyst til at engagere sig og gøre sit bedste. Vi lærer mere om noder, bliver bevidste om sangteknik, synger flerstemmigt og på flere sprog som engelsk, tysk og latin.
Der er hyggelige sociale tiltag hen over året med film og pizzaaften, is på stranden og lignende. Korrejser eller udveksling bliver forhåbentlig en mulighed indenfor de næste års tid.
Det prioriteres højt, at sangerne både får gode sangvaner og et stærkt fællesskab. Koret er både et selvstændigt arbejdende kor, men har samtidig et særligt tæt bånd til Juniorkoret, så de ældste og mest trænede sangere kan få mest muligt ud af deres evner - sammen.
Det seneste år har vi været med til flere festlige familiegudstjenester, gået Lucia, slået katten af tønden og optrådt på Plænen i Tivoli. (Koret er en fast del af det traditionsrige og store Luciaoptog i Tivoli).
Stabilt fremmøde forventes.
Ungdomskoret øver torsdag 14.50-16.20 (med en lille pause kl 15:30-15:40. Sidste del af prøven øver vi sammen med Juniorkoret).
Sæson 2025 starter d. 22. august 2024.
Der er frugt og saft til rådighed i pausen.
Korleder
Du er velkommen til at kontakte kirkens korleder
Leder af Korskolen i Simon Peters Kirke
Bettina Cecilia Rasmussen
Kandidatuddannet i musik fra DKDM
Tlf. : 27634285
Mail: bettinamus@gmail.com