
21/09/2025 0 Kommentarer
QuizKoncert med Isabella Hübener, fløjte & Tanja Zapolski, flygel
QuizKoncert med Isabella Hübener, fløjte & Tanja Zapolski, flygel

Quizkoncert
Medvirkende: Tanja Zapolski (klaver) & Isabella Hübener (fløjte)
Er du fan af Den Klassiske Musikquiz på DR2? Så må du ikke gå glip af denne livlige og interaktive koncert, hvor publikum endelig får lov at quizze med!
To af programmets mest populære deltagere, pianist Tanja Zapolski og fløjtenist Isabella Hübener, inviterer til en humoristisk og overraskende koncert, hvor musikken kombineres med leg, sjove quizrunder og nærværende formidling.
Hvad er QuizKoncert? Det er en levende koncertudgave af DR’s klassiske musikquiz – med runder som professorrunden, baglænsrunden og nye musikalske udfordringer. Publikum inddeles i to hold, ledet af hver sin musiker, og dyster sig gennem musikhistoriens kendte og gemte skatte – ikke kun for fløjte og klaver.
Repertoiret spænder vidt: fra Schubert og Mozart til Carl Nielsen og tematisk overraskelser – alt sammen præsenteret med overskud, sjove anekdoter og musikalsk spilleglæde.
Alle er velkomne og der er ingen tilmelding!
Kommentarer