I klassisk treenighedslære taler vi om Gud som tre ligeværdige personer, Fader, Søn og Helligånd, der har det samme guddommelige væsen. Sådan har det ikke altid været. Det var en almindelig opfattelse i den første kristne teologi, at Guds Søn er underordnet Gud selv, som en slags kosmisk mellemleder, der forbinder Gud med skaberværket. Det kan lyde teknisk, men den teologi, der blev til med den nikænske trosbekendelse, var på mange måder revolutionerende. Johannes Aakjær Steenbuch tager os med på en rejse, hvor vi får indblik i treenighedslærens tilblivelse, men vi kommer også ind på, hvorfor den er relevant i dag.

Det er gratis at deltage