Medlemskab af Folkekirken
Bliv medlem af Folkekirken
Ved dåb bliver man medlem af Folkekirken. Ønsker du at blive døbt, er du velkommen til at kontakte kirkekontoret på telefon 4018 00 55. Vi hjælper dig gerne videre med det praktiske. Børn, der er fyldt 15 år, skal give deres samtykke, inden de kan meldes ind i Folkekirken. Både spædbørn, større børn og voksne kan blive døbt i folkekirken.
Genindtrædelse i Folkekirken
Hvis du tidligere er blevet døbt, men siden udmeldt af Folkekirken, og nu ønsker at genindtræde, kan du også kontakte kirkekontoret på telefon 40 18 00 55. Vi guider dig gennem forløbet.
Udmeldelse af Folkekirken
Hvis du vil melde dig ud af folkekirken, skal du tage kontakt til kirkekontoret. Du kan henvende dig personligt eller skriftligt og skal ved anmodningen om udmeldelse oplyse, hvor og hvornår du er født og døbt. Oplysningerne fremgår af din fødsels- og dåbsattest. Ved skriftlig henvendelse bedes du sende den sikker mail. Du finder linket under kontakter - kirkens kontor.