04/08/2026 0 Kommentarer
Fredagscafé
Fredagscafé

I år er det 250 år siden Adam Smith udgav The Wealth of Nations. Den 9. marts 1776 anses for at være moderne økonomis fødselsdag. Men Adam Smith beskæftigede sig med mange andre af oplysningstidens store spørgsmål og blev først berømt for The Theory of Moral Sentiments (1759). Det helt overordnede spørgsmål Adam Smith stillede sig var, hvad der skete, hvis selviske mennesker ikke lod sig begrænse af Guds love. I foredraget vil Jens Holger Helbo Hansen fortælle om Adam Smiths liv og værk, herunder hvorfor det har haft så stor indflydelse på udviklingen. Men også komme ind på store og små hændelser, tankevækkende iagttagelser og overvejsler fx kidnapning som barn, pligtopfyldende tolder på sine gamle dage, om UK skulle nedkæmpe oprør i Amerika, beregning af Platons realindkomst, dansk politik i Vestindien og om hvis løn - håndværkere, herskabstjenere eller præster - fik hjælp af en venlig usynlig hånd.!
Pris for deltagelse 20 Kr. Betaling kontant eller Mobile Pay
Kommentarer